annatto
rødgult farvestof udvundet af frøene fra træet Bixa orellana, der er udbredt i Latinamerika og Caribien. Farven skyldes et carotenoid bixin. Annatto anvendes til farvning af mange levnedsmidler som ost, smør, margarine, mayonnaise og også læbestift, hvorfor træet på engelsk kaldes lipstick-tree.