upside down cake
er en britisk kage lavet af en rørt dej med smør, sukker, æg, mel og bagepulver, bagt i form, som efter bagning vendes ud af formen, så bunden bliver toppen. Den er ofte dekoreret med frugter lagt i bunden, som herefter danner et smukt mønster i toppen. Den spises varm med vaniljecreme. Betegnelsen bruges dog også om andre kager, som vendes fx tarte Tatin.