tunfisk

(Thunnidae; eng. tuna, fr. thon, ty. Tunfisch) betegnelse på 8 arter af makrelfisk, Scombridae. På verdensplan hører de til de vigtigste spisefisk, der med en årlig fangst på 4,6 mio. tons (2006) også er en af de økonomisk og økologisk mest betydningsfulde.

Hvid tun (Thunnus alalunga; eng. albacore, fr. germon, thon blanc, ty. weiße Thun) længde over 140 cm, vægt 60 kg udbredt over alt. Den tunfisk hvori man har iagttaget det største indhold af kviksølv.

Gulfinnet tun (Thunnus albacares; eng. yellowfin tuna; fr. thon jaune, ty. Gelbflossen-Thun, Ahi) længde op til 240 cm, vægt op til 200 kg.

Sortfinnet tun (Thunnus atlanticus; eng. blackfin tuna, ty. Schwarzflossen-Thun) længde op til 100 cm, alm. o. 50 cm; vægt op til 21 kg, alm. o. 3,2 kg, udbredt i det vestlige Atlanterhav.

Blåfinnet stillehavstun (Thunnus maccoyii; eng. southern bluefin tuna) længde op til 245 cm, vægt op til  260 kg – den mest overfiskede tun.

Storøjet tun (Thunnus obesus; eng. bigeye tuna) længde op til 250 cm, vægt op til 210 kg, udbredt i subtropiske farvande. Truet af overfiskning.

Nordlig blåfinnet tun (Thunnus orientalis; eng. pacific bluefin tuna, fr. thon rouge du Pacifique, ty. Nordpazifischer Blauflossen-Thunfisch) stimefisk i det nordvestlige Stillehav.

Blåfinnet tun (Thunnus thynnus; eng. northern bluefin tuna, fr. thon rouge du Nord, ty. rote Thun) længde op til 458 cm, vægt op til 600 kg; udbredt i Middelhavet og Atlanterhavet.

Langhalet tun (Thunnus tonggol; eng. longtail tuna, fr. thon mignon, ty. Langschwanz-Thun) lille, vægt højst 13,6 kg.

Kødet af de forskellige arter af tunfisk er ret forskelligt og finder derfor også forskellig anvendelse. Arter med rødt kød steges el. grilles traditionelt som (kalve)kød, mens arter med hvidt kød, hvid tun, tilberedes som kylling (chicken of the sea). Under påvirkning fra det jap. køkken, der i stadig stigende grad er blevet populært siden 1980'erne, spises stadig mere tunfisk rå som sushi og sashimi.

Som andre store rovfisk øverst i fødekæden (sml. sværdfisk) opsamler tunfisk kviksølv i deres kød. EU's grænseværdi er for store rovfisk sat til 1 mg pr. kg fisk (for små rovfisk til 0,5 mg pr. kg). Da disse grænseværdier ofte overskrides, har EU siden 2004 informeret medlemslandene om, at kvinder, der er gravide el. som ønsker at blive det, højst bør indtage to portioner a 100 g tunfisk pr. uge.

Flere forskellige andre arter af makrelfisk markedsføres som »tunfisk«, se bonito, katsuo og dåsetun. [SØM]