tortilla

(sp. diminutiv af torta ›flad kage‹). På iberisk spansk er det en omelet el. æggekage ofte med indbagte løg og kartofler el. grønærter. På amerikansk spansk er det runde flade brød af majsmel, som ofte serveres med fyld, fx af krydret kødfars, bønnestuvning el. grønsager. Tortillas er typisk for mexikansk køkken. Se også spansk køkken.