slethvar

(Scophthalmus rhombus; eng. brill, fr. barbue, ty. Glattbutt, Kleist) ret stor (længde 30-75 cm) venstrevendt fladfisk (se flyderfisk), med middelfedt, hvidt, lidt løst kød af ganske god kvalitet, så nært beslægtet med pighvar, at bastarder forekommer. Den kan tillaves som pighvar, men, som den store fiskekender og gastronom Alan Davidson siger: »Uden pomp, dvs. uden hummer i sovsen – persille kan gøre det.«