rollmops

fremstilles af en halv syrelab (se hurtigmodning af sild) marineret som Bismarck-hering, der rulles rundt om et stykke lageagurk og lidt blancheret løg (evt. surkål), og som bliver holdt s.m. snor el. to tandstikkere. En rollmops spises traditionelt med fingrene i en mundfuld (efter at snor og pinde er fjernet). Den anses for at være et virksomt middel mod tømmermænd.