rocambole

skovløg (Allium scorodoprasum; eng. sand leek, fr. rocambole, ty. Schlangenlauch) vildtvoksende i Europa og også i Danmark. Danner yngleløg i blomsterstanden, og disse såvel som de underjordiske løg kan spises. Smagen er hvidløgsagtig, men mildere. Navnet rocambole anvendes også om en varietet af hvidløg (Allium sativum), der har store, røde løg.