quiche
(fr. fra alemannisk Küchen, diminutiv af Kuchen ›kage‹) rundt bagværk med kant med forskelligt bagt fyld, fx flæsk, løg, ost, skinke og æggemasse, typisk for provinserne Alsace og Lorraine. Autentisk quiche lorraine indeholder kun bacon og æggemasse, men et utal af varianter er opstået, efter at quichen blev yndet cafémad.