mongolsk ildgryde

kan beskrives som en slags fondue. En stor fælles gryde med kogende bouillon sættes over et blus på midten af bordet. Hver gæst får tildelt meget tynde skiver af lammekød, oksekød, fjerkræ, fisk og grønsager og dypper derefter stykkerne i den kogende bouillon. De tilberedte stykker kan krydres med saucer som relish, soyasauce, sennep, ketchup el. andre krydrede dressinger. Efter at alt er tilberedt, spises den kraftige suppe.