Maribo
da. fast, gul til svagt rødlig, æltet komælksost med talrige små huller og 20-45% fedt i tørstof. Smagen er let syrlig. Christian IX’s Ost er Maribo med kommen. Maribo, som næsten er forsvundet fra markedet, er en efterligning af Gouda og blev tidl. solgt under navne som Dansk æltet Gouda el. Hollænderost. Navneskiftet til Maribo skete som en følge af Stresa-konventionen. Se ost.