komfur

et køkkeninventar til varmebehandling af mad, afløser i Vesten den åbne skorsten med herd. Komfuret fyredes med brænde, kul, koks el. tørv. Udbredelse fik det først, da det fra o. 1850 blev industrielt produceret af jern el. stålplade på alle sider i form af en firkantet kasse med ildsted og afgangsrør for røg. Toppladen var forsynet med flere runde huller, som vha. falsede ringe kunne tilpasses gryder og pander el. helt lukke af til ovnrummet. I toppladen var der desuden indfældet en vandbeholder med låg til fremstilling af varmt vand.

Adskilt fra ildstedet havde komfuret tillige i sin forside en bage- og stegeovn med låge(r). Konstruktionen udvikledes løbende, bl.a. ved indmuring af ildfaste sten ved de vægge, der var mest udsat for flammer.

Komfuret betegnede nogle vigtige fremskridt: Det var brændselsbesparende og så tillod det fremstilling af måltider med flere forskellige retter. I byerne erstattedes komfurer med fast brændsel med tiden af gasfyrede komfurer el. separate gasapparater og ovne. Efter 1950 overtog elektriske komfurer rollen som den foretrukne bage-, koge- og stegeindretning i da. køkkener. Med stadige fornyelser som grill, varmluft og topplade af glaskeramik og induktionsvarme er komfuret et relativt billigt stykke inventar. Se også køkkenredskaber og mikrobølgeovn. [JFA]