kniv
en moderne kniv består oftest af et skæfte og en klinge. Grundlæggende fungerer knivens klinge ved at man gennem håndens bevægelse koncentrerer en kraft over på knivens skarpe kant. Skæftet bruges til at gribe om og til at håndtere klingen sikkert. Typisk er kniven et redskab til at skære el. snitte med.
De tidligste knive blev udført i træ og ben, siden i metaller. I dag anvendes desuden materialer som keramik og kulfiber, og kniven har mange former; brødkniv, udbeningskniv, udskærerkniv, endda elektrisk kniv, når den benyttes som værktøj el. som redskab i forbindelse med madlavning.
Som bestik er kniven formodentlig den ældste del af bestikket. I middelalderen blev kniven brugt til at skære maden for med, hvorefter man puttede denne i munden med den venstre hånd. Kniven spiller en vigtig rolle i nogle kulturer i form af ritualer og overtro. [AMF]