kassava
maniok (eng. cassava, yuca, yucca, manioc, fr. manioc, ty. Maniok) tropisk plante (Manihot utilissima) opr. fra Sydamerika med spiselige, stivelsesholdige rodknolde, som kan veje op til 25 kg. Kassava er et basislevnedsmiddel i mange tropiske lande. Der findes to typer, sød kassava og bitter kassava. Sød kassava skrælles, skæres i stykker, koges og spises s.m. kød el. fisk. Bladene kan tilberedes som spinat. Bitter kassava indeholder et stof, der nedbrydes til blåsyre (hydrogencyanid). Det er stærkt giftigt og skal fjernes ved rivning efterfulgt af udvaskning med vand og tørring. Kassava bruges til fremstilling af tapioka. Se også gryn og stivelse.