kanel
krydderi, som forekommer i flere former, hvoraf de i gastronomisk sammenhæng to vigtigste er ceylonkanel og cassiakanel. 1. Ceylonkanel (eng. cinnamon, fr. canelle, ty. Zimt) er den tørrede bark fra det stedsegrønne tropiske træ Cinnamomum verum, som stammer fra Sri Lanka. Ceylonkanel forhandles hel i sammenrullede rør el. stødt. 2. Cassiakanel fra Cinnamomum aromaticum, C. cassia (eng. cassia, fr. casse, cannelier casse, fausse cannelle, ty. Cassiazimt) forhandles som barkflager el. stødt. Bruges i dag mest i bagværk og desserter samt på grød og vælling, men blev i ældre tid tillige anvendt i kødretter.
Brugen af kanel er kendt fra Gamle Testamente (fx Højsangen 4,14). I det antikke Rom brugtes kanel overordentlig meget, selvom det var kostbart. Kejser Nero lavede et ligbål af kanel til sin hustru Poppea Sabina. Begge kaneltypers karakteristiske aroma skyldes et højt indhold af kanelaldehyd. Casiakanel indeholder desuden små mængder af stoffet coumarin, der i større mængder er sundhedsskadeligt, hvorfor EU har fastsat maximumsgrænser for indholdet af kanel i fødevarer. I nordafr. og mellemøstlige køkkener anvendes kanel ofte i kødretter. [CTP]