fuglereder

I kin. køkken anvendes reder fra svaler, som lever på klipperne på de sydøstasiatiske øer. Fuglene forer rederne med en geléagtig blanding af opgylpet tang, som hærder til et gennemsigtigt lag. Rensede stykker fås i kin. butikker i pakker mærket »Bird’s nest«. Bruges især til svaleredesuppe.

I europæisk/da. køkken er fuglereder en garniture af kartofler udskåret som strå, presset i form som en skål i et »fugleredejern« og derefter friturekogt. Anvendes fyldt med fx waldorfsalat som garniture til bl.a. vildt.