fadeburshusholdning

etnologisk udtryk der beskriver tidl. tiders behov for at oparbejde forråd af madvarer, når disse havde sæson, så man så vidt muligt hele året lå inde med de fødevarer, der var nødvendige for at opretholde en rimelig husholdning. Fadeburshusholdning indebar udbredt anvendelse af konservering af de fødevarer, der ikke umiddelbart kunne holde sig, fx nedsaltning af slagtekødet og tørring af frugter.