diner

1. [udtales ›dajner‹] am. betegnelse for en enkel restaurant, undertiden transportabel, ofte placeret ved knudepunkter for vejtrafik. Indrettet med serveringsdisk og løse borde, serverer en diner især retter af fast food-type. 2. [udtales ›diné‹] (fr. låneord optaget i da. i slutningen af 1700-t., af latin disjunare, fr. déjourner, dvs. ›bryde fasten‹) opr. betegnelse for morgenmåltidet (som nu hedder petit déjeuner), der blev spist efter messen, det ene af dagens to hovedmåltider; det andet var souper. Substantivering af verbet dîner ›at spise til middag‹. Herefter i betydningen middag i modsætning til souper, der er et (sent) aftensmåltid. I dag bruges ordet om et regulært aftensmåltid, mens måltidet midt på dagen betegnes déjeuner. I Danmark bruges diner især i restaurationssprog om et festligt, finere måltid.