crêpes suzette
fr. dessert bestående af tynde pandekager smagt til med mandarinsaft og Curaçao serveret med en smørsovs med mandarinsaft, revet mandarinskal og curaçao. Retten er blevet tilskrevet Hotel de Paris i Monte Carlo og skulle være opkaldt efter datteren til et vennepar til Edward 7. i 1890’erne, men andre har også gjort krav på ophavsretten.