clotted cream
(eng. to clot ›at størkne‹) et gulligt flødeprodukt, der dannes i et lag oven på råmælk, der har været opvarmet til ca. 80 °C. Cornish Clotted Cream er i EU registreret som specialitet fra Cornwall i England. Clotted cream forekommer i cream tea (Devonshire tea) og spises på fx scones. Kaymak og malai er lignende produkter fra hhv. Mellemøsten og Sydøstasien.