champignon
(Psallitota; eng. mushroom, fr. champignon, ty. Champignon) spisesvamp, dels vild dels dyrket i mørke væksthuse. Anvendes kogt, stegt og rå, indgår i mange retter, saucer og salater, serveres varm el. kold. Frem til 1920'erne dyrkedes den i Danmark udelukkende som herregårdskultur, fra 1929 egl. handelsmæssig dyrkning. Siden 1950'erne har storproduktion gjort champignon til hverdagsmad. Findes i flere varianter, såvel lyse som mørke. Forhandles friske, med rod el. rodskårne, skivede, henkogte og frosne.