boghvede

(af holl. boeke ›bøgetræ‹ og weite ›hvede‹, de trekantede boghvedefrø kan minde om bøgetræets frø) (Fagopyrum esculentum; eng. buckwheat, fr. sarrasin, blé noir, ty. Buchweizen) blev dyrket i Sydøstasien 6.000 år f.Kr., findes i Europa på Balkan 4.000 år f.Kr. og menes at være kommet til Danmark i 1300-t., hvor den har været kaldt valsk hirse, tadder, tyrkisk korn og fynsk hvede. Det fr. navn sarrasin antyder en arab. forbindelse, idet saracener var middelalderens ord for araber.

Boghvede har en kort dyrkningssæson og egner sig til kolde klimaer og magre jorde. Den har været dyrket i store mængder i hele Danmark men er især knyttet til Fyn. Boghvede bruges bl.a. til jævning af suppe, grød, glutenfrit brød, russ. blinis, jap. sobanudler (se nudel) og bretonske galettes. [JKJ]