börek

traditionelt bagværk fra Mellemøsten almindeligvis bestående af mange lag af ganske tynd smørmættet filo- el. butterdej med en fyld af kød el. ost. Börek findes også i udgaver med et tyndt cirkulært brød af hvedebrødsdej og tilberedes tillige i søde udgaver med fyld af fx nødder og sukker. Börek er omtalt i persisk litteratur allerede i 1300-t.