ærtesuppe

suppe kogt på ærter, som enten kan være gule, tørrede og flækkede ærter, som det kendes i retten gule ærter, el. friske grønne ærter, hvorved der fås en grøn tyk suppe, fx crème Ninon. Før kartoflen blev udbredt i 1800-t., var ærter, især i Østdanmark meget udbredte, og ærtesuppe, især kogt på de nu forsvundne grå (lollandske) ærter, udgjorde en vigtig del af kosten.