ålesuppe

suppe kogt på ål el. ålekvabbe. Denne ret findes i utallige variationer og er blevet spist i det meste af landet, hvilket betyder, at der findes mange egnsretter af denne type. Den serveres dog som regel enten i en udgave kogt på fiskefond el. vand med suppeurter og krydderier, el. i en sursød variation ligeledes kogt på vand, men ud over suppeurterne desuden kogt med svesker, æbler, eddike og sukker.