à la
(fr. ›efter‹, ›ifølge‹) vending, som når den bruges om en madret el. tilberedning, angiver dens ophav el. oprindelse. Den fuldstændige form er à la façon/mode/style de NN, ›som hos NN‹. Eks. potage à la Bagration (›suppe på Bagrations maner‹, ›suppe som hos Bagration‹), confit d’oie à la sarladaise (›fedtkogt gås som i Sarlat‹).