wok

rundbundet pande udbredt i Østasien. Den fremstilles dér af valset stålplade og anbringes på et ringformet ildsted. Anvendes til de fleste koge- og stegemåder, men især til lynstegning ved kraftig varme og under omrøring. I Vesten træffer man wok af rustfrit stål el. kraftigt støbejern, formet med plan bund, så de kan anvendes på el-kogeplader.