vinaigrette

en kold sauce, grundlæggende en blanding af olie med vineddike, peber og salt i forhold 3-4 dele olie til 1 del eddike.

Vinaigrette anvendes især som salatdressing, til rå og kogte grønsager, til koldt kød og fisk. Vinaigrette kan varieres på utallige måder ved tilsætning af løg, krydderurter, sennep, andre saucer o.m.a. Se også sauce.