tamarinde

(eng. imli, Indian date, fr. datte de l’Inde, ty. Tamarinde) tropisk træ (Tamarindus indica), hvis bælgformede frugt anvendes som krydderi i indisk/pakistansk køkken. Bælgene kommer i handelen som pressede blokke el. formalet som pasta; de har en sursød, forfriskende smag, indgår i chutneyer, i limonadeagtige drikke og som en væsentlig bestanddel i engelsk sauce.