skål

at skåle er en høflig skik, hvor man hilser på hinanden ved bordet ved at hæve sit glas og drikker. Man skåler for at ønske hinanden godt heldbred og alt det bedste. Ordet »skål« kan stamme fra en lille øreskål, man havde i middelalderen. Den lille øreskål hang på siden af ølkruset og senere på brændevinskanden. Øreskålen gik på omgang bordet rundt, for dengang blev det at drikke sig beruset betragtet som noget sundt og godt. I det festlige lag blev skålesangene et fast indslag, og selvom de med tiden har fået nye tekster, har de stadig samme popularitet.