shish kebab

(af tyrk. çiç ›spid‹ og kebab ›stegt kød‹) mundfuldstore stykker af fisk, kød (især lam) el. skaldyr trædet på mindre grillspid og stegt over gløder, hyppigt marineret og krydret før stegning. Brugen af stykker af løg, peberfrugt o.l. mellem kødstykkerne er senere tilkommet under vestlig indflydelse. Se også shashlik.