Oldegypten

De første spor af kulturplanter og tamdyr kan dateres til o. 5000 f.Kr. til bopladser i den vestlige udkant af Nildeltaet, men man ved ikke, hvornår overgangen fra jæger- og samlerkultur til bofast agerbrugskultur var gennemført. Egyptens tidligste kulturplanter og tamdyr stammede fra Mellemøsten. De indførtes via Levanten over Sinai. Kvæg er muligvis tæmmet direkte i Egypten. I alt fald spiller kvæget en større rolle i gl. egyptisk køkken end i det øvrige Mellemøsten.

Egyptisk mad i antikken er rigt dokumenteret, især i billedform. På den anden side er skriftlige kilder endnu i stort omfang utydede, så man kan have vanskeligt ved at se, om en given tegning er en illustration el. et piktogram. Arkæologiske fund, især af keramik og skeletdele, er det tredje sæt kilder til den kulinariske forhistorie. Fra billederne kan man imidlertid få god information om jagt, fiskeri, kødudskæring, bagning og ølbrygning. Disse værker findes især i templer og gravsætninger og repræsenterer således samfundets øverste lag, som ved deres udsmykninger ville sikre deres efterladte en ordentlig betjening i det hinsidige.

Grød af byg el. urhvede, favabønner og linser er antagelig den daglige kost for den talmæssigt vældige arbejder- og bondestand. Disse varer brugtes som betalingsmidler i ansættelsesforhold og kunne omsættes til andre varer ved byttehandel. Øl ansås tydeligvis for grundlæggende vigtigt i kosten, hvilket ses af, at denne drik også hørte med i betalingsrationerne. De lavere klasser pyntede på deres føde ved store mængder fisk, som tydeligvis ansås for allemandseje, ligesom vilde fugle og forskellige »ukrudtsplanter«, hvis rodknolde, stængler og blomster brugtes i supper.

Vi har kunnet konstatere, at det egyptiske avlsprogram står det mellemøstlige meget nær. Med emmer, seksradet byg, linser, ærter og hør samt får, geder, svin og kvæg som basale fødekilder skete tilpasningen til Egyptens geografi og klima uhyre let.

O. 2800 f.Kr. var landet, efter samme mønster som Mesopotamien, omdannet fra et løst netværk af uafhængige landsbyer til en fast organiseret hierarkisk stat med Farao som konge. Den faraoniske stat var rig og stærk, hvilket blandt meget andet fremgår af de prægtige templer og gravmonumenter. Udsmykningerne i nogle af dem illustrerer storslåede fester, hvor mad og drikke ledsages af musik, danserinder og akrobater. Drikkevarer var nu hovedsagelig druevin, hvilket var en ressourcedisposition, da vinrankerne ikke kunne trives i nildalens mudder og derfor ikke som byg til øl konkurrerede med avlen af brødkorn.

Den faraoniske tidsalder omfattede tæt ved 3.000 år med i alt 31 dynastier, indtil Alexander den Store erobrede Egypten i 332 f.Kr. Herefter blev kulturen påvirket af gr. og senere rom. kultur og vice versa i den symbiose mellem Østen og Vesten, som også på fødevarernes og madens område, trivedes i hellenismens æra. [JFA]