nektar

(gr. ›dødsødelægger‹) 1. Gudernes drik i gr. mytologi. S.m. ambrosia holder den dem evigt unge og udødelige. 2. Sød aromatisk plantesaft udskilt af et kirtelapparat, nektarier, i blomsterne. Det er nektar, bierne og andre insekter samler, og den er føde for kolibrier. Ordet anvendes poetisk om særligt udsøgte drikke.