mandel

(eng. almond, fr. amande, ty. Mandel) kernen i nøddefrugten fra mandeltræet (Prunus amygdalus). Der findes søde og bitre mandler. Søde mandler bruges hele, med skind el. smuttede, hakkede, skivede el. formalede til fremstilling af marcipan, i bagværk, konditorvarer og konfekt. Bitre mandler indeholder amygdalin, som kan frigøre giftig cyanbrinte (blåsyre), men bruges dog i små mængder for at give smag i fx marcipan.