Larsen, Puk Lyskjær

(f. 1955, Kerteminde) da. kok og restauratør. Udlært ved Falsled Kro og Amalienborg Slot 1976. Videreuddannelse og arbejde på førende restauranter i Danmark, Tyskland og Frankrig. Åbnede 1985 restaurant ›Rudolf Mathis‹, Kerteminde. Stedet har opnået nationalt ry for sit køkken, hovedsagelig baseret på fisk og fiskeriprodukter. Medvirkende i TV køkken 1985, medforfatter til Fem Kokkehuer, Kbh. 1997 og forfatter til Rundt om Rudolf Mathis, Kbh. 2007. Tildelt Ejler Jørgensen Prisen 1988, hædersdiplom fra Det Danske Gastronomiske Akademi 1989, Champagneprisen 2009.