kuller

(Melanogrammus aeglefinus; eng. haddock, fr. églefin, ty. Schellfisch) torskefisk, længde 27-100 cm, vægt op til 14 kg, kendelig på den mørke sidelinje og en sort plet lige under sidelinjen skråt bag brystfinnen. Kødet er magert, hvidt og fast, velegnet til alle former for tilberedning. Især yndet i Storbritannien, hvor den sælges såvel koldrøget (med tørverøg: Finnan haddie, som varmrøget Arbroath smokie) og er populær til fish and chips.