hestereje

(Crangon crangon; eng. brown shrimp, fr. crevette grise, ty. Garnale, Krabbe) en lille, grålig reje (længde op til 8 cm, i reglen 5 cm el. mindre), der forbliver grålig som kogt. Årlig fangst ca. 25.000 tons, men ikke i alm. handel i Danmark. Spises ofte som ikke-pillede efter at have været friturestegt el. kogt hele. Bruges kogte og pillede til rejepasta (eng. potted shrimps), en form for halvkonserves, der fremstilles ved at støde (heste)rejer, smør, lidt stødt muskatblomme og -nød samt en enkelt salt ansjos i en morter.