hellefisk

(Reinhardtius hippoglossoides; eng. Greenland halibut, fr. flétan noir, ty. schwarzer Heilbutt) stor (længde op til 120 cm, alm. ca. 80 cm, vægt op til 45 kg) arktisk, i Danmark almindeligvis grønlandsk, fladfisk, der næsten altid forhandles frosset el. optøet. Hellefisk fanget i dybe kolde fjorde bliver antagelig aldrig gydemodne og har derfor altid en høj kvalitet. Kødet er fedt og lidt løst, men bliver fast og hvidt ved tilberedning. Anvendes oftest som røget, men kan også graves el. dampes.