fransk persille

italiensk persille, bladpersille, bredbladet persille (Petroselinum neapolitanum; eng. flat leaved parsley, Italian parsley) har i modsætning til kruspersille flade blade, der kan forveksles med den giftige hundepersilles blade, disse har imidlertid en ubehagelig lugt, når man gnider dem mellem fingrene. Bredbladet persille betragtes af mange som bedre end kruspersille (se persille). Aromaen afhænger dog meget af dyrkningsomstændighederne.