divan

(via tyrkisk fra persisk) 1. Arkiv, opr. soldlisten for hæren. 2. Salen hvor sultanens statsråd holdes, udstyret med lave, brede siddemøbler, senere betegnelse for selve statsrådet. 3. Værelse indrettet i orientalsk smag, fx rygeværelse i en café. 1837 Café du Divan i Paris, 1843 tilladelse til i Tivoli i Kbh. at indrette kaffehus samt divan til tobaksrygning. I dag navnet på to Tivoli-restauranter Divan 1 og Divan 2.