columbianske udveksling

columbian exchange kalder man den vældige udveksling, der fulgte i kølvandet på Columbus første rejse 1492, hvor han fandt Amerika. Basisfødevarer som kartofler og majs kom til Europa, mens hvede, sukkerrør, citrusfrugter o.m.a. gik den anden vej. Nogle afgrøder fra den nye verden blev hurtigt indoptaget i Europa, især sådanne som lignede noget man kendte, det gælder fx havebønner (Phaseolus), der kan bruges på samme måde som den gammelkendte favabønne. Andre som tomat og kartoffel var længere tid om at få fodfæste. Columbus drog ud på sin rejse bl.a. for at finde peber, og han kom hjem med en ny slags, nemlig planter af capsicum-familien dvs. de mange varianter af chili og frugtpeber, sidstnævnte blev tørret til krydderiet paprika. Andre krydderier fra Amerika er allehånde, kakao og vanilje. Yderligere afgrøder fra det amerikanske kontinent er foruden tobakken græskar, batat, kaktusfigen, ananas, kassava, jordnød, avocado, guava, papaya og solsikke og gummitræ.

Den vestgående strøm omfattede som nævnt en række planter af stor betydning som kilder til basale fødevarer: hvede, ris, druer, banan og grønsagerne kål og salat. Af antagelig endnu større betydning på længere sigt blev importen af husdyr. Før Columbus var det eneste domesticerede dyr hunden. Nu kom der får, kvæg og svin, hvad der vældigt udvidede produktionen af animalsk protein. Hesten betrådte først amerikansk jord, da det første eksemplar blev hejst i land fra et af Columbus’ skibe i 1493. Hesten som transportmiddel, som trækdyr og militært instrument ændrede den nye verdens samfund helt afgørende.

Omplantningen til Europa af de afr. afgrøder gik ikke altid let. Bedst lykkedes det i Middelhavslandene, dels i Spanien og dels i Italien med de to landes tætte forbindelser. Videre i Tyrkiet el. rettere det osmanniske rige, der i 1600-t. dominerede det østlige Middelhav samt Balkan og Østeuropa. Karakteristisk er det, at de grønne bønner tidl. hed tyrkiske bønner, majs havde navnet tyrkisk mel, blé de Turque, den røde frugtpeber hed tyrkisk peber, og den amerikanske fugl, kalkunen, fik navnet turkey. Planterne fra Amerika blev videreudviklet i Europa, således frugtpeberen, der s.m. tomaten blev indoptaget på Balkan og i Østeuropa, og hvor den tørret som paprika kom til at kendetegne ungarsk køkken. Længere østpå udvikledes de stærke pebre, chilierne, og de blev en integreret del af bl.a. indisk køkken. Tomaten blev forædlet først i Italien og kom tidligt til at spille en stor rolle i landene ved Middelhavet, hvis køkkener er baseret på olie, mens den i landene i Nord- og Vesteuropa med en kogekunst baseret på smør først kom til at spille en større rolle i løbet af det 20. årh.

Vigtigst var og er imidlertid majs og kartofler. Den europæiske dyrkning af majs begyndte i Spanien, Norditalien og Sydvestfrankrig, men er nu vidt udbredt. Majs er således i dag verdens tredjestørste afgrøde. Kartoflen blev især vigtig i Nordeuropa, og efter en tøvende begyndelse blev den i løbet af 1800-t. basisføde her. I dag er kartoffelforbruget vigende, men det er stadig betydningsfuldt. [EMB]