bløddyr

(Mollusca) omfatter 50.000 nulevende arter. Tre store klasser har kulinarisk interesse: blæksprutter (Cephalopoda), muslinger (Bivalva) og snegle (Gastropoda).

Bløddyrene har en muskuløs fod på undersiden af kroppen, den er bevægeapparat hos muslinger og snegle. Foden udskiller en glat slim, som beskytter foden mod det underlag, den kryber på. Blæksprutter og snegle har hoved, som foruden mund med raspetunge indeholder hjerne og sanseorganer. Muslinger har ikke hoveder. Hos blæksprutter er armene, som udgår fra hovedet, bevægeorgan. Bløddyrenes krop er omgivet af kappen, som er en hudfold, der omgiver en kappehule. Kappen udskiller hos sneglene en enkelt øreformet (se abalone) el. snoet skal, hos muslingerne en dobbelt, hængslet skal. Den består af et kitinlignende materiale, i hvilket der indbygges kalkmineral. De tiarmede blæksprutters skal er internaliseret og omdannet til et rør, ottearmede har ingen skal. Det nævnte rør forbinder kappehulen med omgivelserne. Ved indånding strømmer vand ind i kappehulen, ved udånding presses det ud i det omgivende vand. Herved kan røret funktionere som en jet, der giver blæksprutten en pludselig og hurtig bevægelse.

Havet er hovedbiotop for bløddyrene; de forekommer dog også i ferskvand og på land. De findes i alle dybder og i alle klimazoner. Blæksprutter og især muslinger er af økonomisk betydning. Mange arter er spiselige og genstand for indsamling, fangst el. avl. Muslingerne bærer ligeledes produktionen af ægte perler.

Klasserne blæksprutter, muslinger og snegle omtales i særskilte artikler tilligemed en række af de kulinarisk vigtige arter fx blåmusling, østers og vinbjergsnegl. [JFA]